Mere om Girafsprog.

Girafsprog

Mistrivsel og konflikt mellem mennesker opstår ofte fordi vi har svært ved at fortælle præcist hvad det er der foregår i os og hvad vi egentligt gerne vil have. Vi har samtidig tilbøjelighed til at lægge skylden for vores indre følelsesliv over på andre, hvilket er med til at optrappe konflikter og mindsker sandsynligheden for at vi kan få det vi godt kunne tænke os.

Processen Girafsprog

Processen Girafsprog er en kraftfuld proces og kan ved træning og integration have stor betydning for din forståelse af dig selv og andre. Girafsprog er et godt bud på træning i empati, fordi forståelsen af hvordan vores egne følelser peger på umødte og mødte menneskelige behov i os selv, hjælper til at forbinde os med det genkendelige menneskelige i andre.

Samtidig er det hjælpsomt at vide at hvert af vores behov, kan mødes på mange forskellige måder. Det gør det nemmere at finde løsninger, som er tilfredsstillende for alle.

Arbejder du seriøst med at integrere girafsprog vil du opleve at processen kan styrke relationer til andre mennesker og genoprette de relationer, som af en eller anden grund er blevet svækket.

Hvis du oplever nogle af tingene nævnt herunder kan Girafsprog være en proces, som kan støtte dig til et dejligere liv.

  • Har uløste konflikter hængende.
  • Længes efter fællesskaber med harmoni, flow, trivsel og samarbejde.
  • Savner noget i dine nære relationer, som du har svært ved at sætte ord på.
  • Savner mod til at sige ting ærligt og åbent.
  • Oplever depression eller tristhed.
  • Oplever vrede som påvirker dine relationer negativt.

Processen Girafsprog tilbyder konkrete redskaber til bedre kommunikation og samtidig er der tale om en proces, som øger bevidstheden mod mere hensigtsmæssige måder at leve sammen på i fællesskaber. Se Giraf / Ulvesprogsparadigmerne her.

Back to top