GIRAFSPROG!

Formålet med girafsprog er at få skabt en helhjertet kontakt, som åbner op for dialog. Et redskab eller proces til fredelig og konstruktiv konfliktløsning og opnåelse af givende relationer. Læs om ulvesprog her.
Giraffen er det landpattedyr, som har det største hjerte. Girafsprog er et sprog talt via hjertet.
Girafsprog

Girafsprog - et alternativ!

Girafsprog er et alternativ til den måde, vi ubevidst eller bevidst motivere hinanden med skam, skyld og frygt og træning i girafsprog fremmer evnen til empatisk kontakt. Gennem træning i girafsprog bliver forskellen tydelig, mellem måder at tale og tænke på som skaber afstand mellem mennesker (ulvesprog) og måder at tale og tænke på, som skaber kontakt og øger indlevelsesevnen mellem mennesker (girafsprog).

Siden 2004 har jeg beskæftiget mig med girafsprog, der er udviklet af Marshall B. Rosenberg inspireret af bl.a Carl Rogers. Processen kaldes på engelsk Compassionate Communikation eller Nonviolent Communication (efter Ghandi´s ikke-vold). I Danmark kaldes processen girafsprog eller Ikkevoldelig Kommunikation.

Der er mennesker, der elsker girafsprog og som oplever hvordan denne måde at tænke, kommunikere og leve på giver en høj kvalitet af kontakt til andre mennesker. For dem er det tydeligt at når intentionen med kommunikation er kontakt og ønsket om gensidighed og ægthed, så bliver det nemmere at finde løsninger der er tilfredsstillende for alle parter.

Så er der andre, der har haft dårlige oplevelser med girafsprog. Måske er det måden det er blevet præsenteret på?. Min fornemmelse er, at de der har haft dårlige oplevelser med girafsprog ofte også har fået en mangelfuld formidling af det dybereliggende formål og er kommet ind i et domæne af rigtigt og forkert, oplevelsen af manipulation eller har taget en spæd giraf-bevidsthed med ud i den virkelige verden for tidligt.

I starten, når man gerne vil lære girafsprog, indgår en model med 4 trin. (Fakta, følelser, behov og anmodning). I sidste ende handler det ikke så meget om ordene, men om intentionen bag vores ord. De 4 trin er en effektivt måde at tilegne sig bevidsthed om, hvordan vi kan skifte fra et domæne til et andet. Det er lidt ligesom når en pianist skal lære at improvisere jazz. Først lærer pianisten en masse, skalaer, teori, lytter andres soli af, spiller værker af andre og over lang tid begynder pianisten at kunne udtrykke sit eget tonesprog gennem tangenterne. Sådan er det også med girafsprog. Det skal ikke udføres på en bestemt måde, det er intentionen om kontakt der er det vigtige. Selv om principperne i girafsprog kan se forholdsvis simple ud, kræver det, som alt andet forandringsarbejde, længere tid at nå i dybden og integrere processen. Girafsprog og værdierne bag er en af grundstenene i moderne konflikthåndtering verden rundt.

Hvis man tage sig tiden til at sætte sig ind i værdierne og intentionen bag processen, så vil jeg påstå at de fleste vil finde i det mindste dele af girafsprog meget meningsfuld. Især er det nok vigtigt i starten at modtage undervisning af nogen, der selv har integreret girafsprog i dybden. For at lære girafsprog må det erfares og øves i udveksling med andre mennesker som også er interesseret i at øve og tilegne sig girafsprog. Ligesom Aikido og Karate har det betydning for resultatet, at den man får træning af nogen der selv har længere tids praksis og gode resultater med brugen af girafsprog.

Der er mange lag i girafsprog, og jeg kommer i det følgende kun til at berøre en lille del. Hvis man er interesseret i empati og evnen til empati, kan jeg anbefale at starte med at læse bogen -Ikkevoldelig Kommunikation - et sprog fra hjertet, af Marshall B. Rosenberg og så få noget undervisning hos certificerede trænere eller nogen med tilsvarende erfaring.

Se den internationale hovedorganisation her

Processen girafsprog bygger på nogle grundantagelser

Her er 3 af dem:

1) Vi mennesker forsøger i hvert øjeblik med vores handlinger at opfylde alment menneskelige behov. Når jeg (Thomas) går til fest, er det i et forsøg på at få opfyldt mine behov for kontakt, fællesskab, leg, sjov, bevægelse m.v, når jeg går på arbejde, opfylder det forhåbentligt mine behov for kreativitet, mening, at bidrage, udveksling, deling, kontakt, tag over hovedet (økonomi), mad (økonomi) m.v. Når jeg er sammen med en kæreste, opfyldes forhåbentligt mine behov for intimitet, berøring, nærhed, samhørighed, seksuelt udtryk, omsorg osv. Nogle gange har vi bare brug for ro og fred og måske at være alene.

2) Vores følelser er en besked om, hvorvidt vores alment menneskelige behov er mødt eller ikke mødt. En ubehagelig følelse peger på et umødt behov, og en behagelig følelse peger på et mødt behov.

3) Vi påvirker hinanden med vores ord og handlinger, men årsagen til vores følelser hører til vores mødte eller umødte behov og ikke andre personer. Vi kan således være triggere for andres smerte, men ikke årsagen. Ligeledes den anden vej: andre kan være triggere for vores reaktioner, men årsagen er forbundet med vores behov, som vi selv er ansvarlige for. Vores følelser bliver bestemt også til på baggrund af, hvordan vi tolker andres handlinger og ord, men vi kan stadig have brug for kontakt, omsorg, berøring m.v, og jeg kan stadig føle smerte, ensomhed, sørgmodighed m.v.

Andre ting ved girafsprog som jeg vil fremhæve

Hvis jeg siger: "Jeg bliver sur, fordi du ........." giver jeg den anden magten til at styre mine følelser, og jeg giver dermed min power fra mig. Den andens ord eller den andens handling bliver årsagen til min lidelse. På giraf er "fordi" lagt mellem følelse og behov.  F.eks. sådan: "Jeg bliver frustreret, fordi jeg har brug for støtte." Dermed forbliver magten og samtidig ansvaret for mine følelser og opfyldelse af mine behov hos mig!

Samtidig har vi f.eks. lært at bruge sætninger, som tilsyneladende udtrykker følelser, men faktisk er tanker om, hvad andre gør ved os. Formålet med den slags sætninger er ubevidst at motivere den anden med skam og skyld til at ændre adfærd. Så i ulveverdenen forsøger man måske at få kontakt sådan her: "Jeg føler, at du ignorerer mig" - en tanke om hvad den anden gør imod mig. Den egentlige følelse er måske en længsel, smerte, tristhed eller usikkerhed. Men sætningen vil i de fleste tilfælde skabe modstand, forsvar eller angreb, og chancen for at få den ønskede kontakt bliver meget lille.

På girafsprog ville jeg måske sige: "De sidste 2 dage har jeg savnet kontakt, og jeg mærker en uro i mig, fordi jeg virkelig holder af dig og gerne vil kontakten med dig og bliver usikker på om du vil det samme. Vil du være med til, at vi lige nu sætter os ned i 5 minutter og snakker om det?

Det anbefales at øve girafsprog med andre, der gerne vil lære det, indtil det er blevet mere flydende og mere handler om intention om kontakt end om hvilke ord, der bruges. Meget af den personlige gevinst jeg har opnået gennem denne proces, er foregået i træninger med andre og gennem gulvøvelser.

Mange af vores behov er svære at opfylde alene, vi er jo sociale væsener, og det er her, denne proces bliver rigtig interessant. Hvordan kommunikerer vi det, vi godt kunne tænke os, på en måde så andre får lyst til at bidrage til vores liv - frivilligt.

Girafsprog:
Fokus på sansebaserede observationer, følelser, behov og anmodninger.
Finde løsninger der er tilfredsstillende for alle.

Ulvesprog:
Fokus på rigtig, forkert, godt, ondt, vurderinger, etiketter, anklager, bebrejdelser, domme, krav, sammenligninger m.v.
Løsninger der går i retning af tab-vind. Motiverer andre med skam, skyld og frygt.

Verden og girafsprog!

Som vi kender verden, er og har der altid været krige og konflikter med alvorlige menneskelige konsekvenser. Vi er vidner til spiraler af vold der skaber mere vold. Menneskelige mekanismer der skaber undertrykkelse, udbytning, fattigdom, forurening af vores fælles vande, jord og luft. Girafsprog er én af de redskaber der kan bidrage til social forandring. Jeg ser girafsprog som værende en effektiv process i forhold til at skabe øget bevidsthed om at der findes måder at kommunikere på, som gør at vi bliver villige til at passe på hinanden og dele de ressourcer der er. Girafsprog giver sammen med andre processer, f.eks. mindfulness, meditation, øget evne til empati hvilket denne verden er i mangel af. Hvis der gennemgående blev undervist i girafsprog eller lignende processer ville vi kunne skabe den forandring der skal til for at sikre at vores oldebørn har en jord der er til at bo på.

Hvorfor navnet girafsprog?

Marshall fandt på begrebet girafsprog som modpol til en kollegas udtalelse om "sjakalen" derhjemme: kollegaens egen kone. Marshall valgte at bruge giraffen som billede, fordi giraffen er det landpattedyr, der har det største hjerte, og som er så høj, at den bedre end andre dyr kan se ind i fremtiden og se de ødelæggende konsekvenser det har, når vi motiverer hinanden med skam, skyld og frygt, som er en del af ulvesprogets kendetegn. (Den danske oversættelse af jackal language er ulvesprog)



Back to top