Empatikrisen i samfundet.

Mange af de destruktive mekanismer vi ser i vores samfund i dag sker som konsekvens af det man kunne kalde empatikrisen. Symptomerne på empatikrisen er bl.a den store mængde mennesker, som går ned med stress, danskernes alvorligt høje alkoholforbrug, 460.000 mennesker på lykkepiller, begyndende hate-crimes, racisme, sparken nedad (nu også politikere). Vi er et samfund på afveje. En flok mennesker, som ikke formår at skabe ægte livskvalitet for os selv og hinanden.  De mentale tilstande vi havner i, når vi mangler empati, at blive hørt og forstået koster samfundet milliarder.

Når du bliver mødt af empatisk nærvær oplever du dig mødt, hørt, rummet for det menneske du er, med de reaktioner der foregår i dig lige nu. Empatisk nærvær kan hjælpe os til at skabe kontakt til os selv og kan bidrage væsentligt til heling af psykisk smerte, frustration og vrede.

Mangel på empati når der er brug for det, medfører øget psykisk smerte. Over tid kan ophobet psykisk smerte resultere i ekstreme handlinger hvor man enten gør skade på sig selv eller andre. I den forbindelse vil jeg hævde at der ikke findes ekstremister, men mennesker der i ubærlig psykiske smerte handler ekstremt når deres andre menneskelige muligheder for at blive hørt og forstået er udtømt.

Empatikrisen er også forbundet med måden de store virksomheder i "grove træk" arbejder for at gøre nogle få rigere. De økonomiske systemer vi har i dag (overalt på jorden) bliver ikke benyttet til at dele ressourcer på en fair og hensigtsmæssig måde, de benyttes til at udøve "magt over" både i forhold til enkelte mennesker, men også i forhold til lande, regeringer osv. Hvis vi skal ud af denne empatikrise hvor systemer, regeringer, nationer handler på måder der skader mennesker, skal vi bl.a. have de store økonomiske spillere i ind-og udland til at ændre succeskriteriet fra at have et så stort overskud som muligt til at medskabe en verden som alle fremtidens børn vil være stolte over at arve efter os. Et verdenssamfund der er sustainable på alle planer, fredeligt og stabilt for alle børn. De fleste krige er startet for at redde "nogens" økonomi eller tage nogens ressourcer. Det behøver ikke at fortsætte sådan. Tjek denne video med Foredrag af John Perkins, forfatter til “Confessions Of An Economic Hitman”, i anledning af hans nye bog, “Americas Secret Empire”.

Når vi mennesker har svært ved at dele ressourcer på en fair og hensigtsmæssig måde slyldes det bl.a. at vi har svært ved at forbinde os med det menneskelige hos de andre, som lider under vores valg. Det samme gør sig gældende når vi på forskellig vis, selv eller i grupper, undertrykker, ekskluderer og dømmer andre mennesker der ser verden anderledes end os selv.

Ud over at vi alle render rundt med traumer, som i forskellig grad kan påvirke vores evne til empati så er der andre bemærkelsesværdige faktorer der er værd at tænke over:

1) Ansigtsbehandlinger med botox forhindre eller dæmper evnen til empati, fordi ansigtsmusklerne er en stor del af det system der gør at vi mennesker kan spejle hinandens følelser.

2) Lykkepiller er kendt for at dæmpe den empatiske evne, 460.000 mennesker er på lykkepiller. Lykkepiller er symptombehandling ikke en heling af de psykiske smerter der ligger under. Jeg ønsker at vi som samfund finder bedre måder at hjælpe mennesker ud af psykisk smerte end medicin som ødelægger kroppen. Var vi mon lige så deprimerede før lykkepillen blev opfundet?

Fravær af empati kan medføre at mennesker handler på måder, der skader andre mennesker. De allerfleste mennesker har evnen til empati, men evnen kan reduceres alt efter hvor meget (traumatisk) smerte der er til stede i den der handler. Ofte reduceres evnen til empati meget når vi bliver taget af det der kaldes traumatisk raseri, (traumatic rage), situationer hvor en ydre begivenhed aktiverer et traume i os. Som f.eks. når vores børn gør bestemte ting, og vi pludseligt står og skriger af dem. Traumer er noget vi alle har med os, nogle flere end andre.

I det danske samfund jeg ser jeg også empatikrisen, når én del af befolkningen dømme en anden del ude. Når vi selv er i smerte og frygt (bevidst eller ubevidst) og har brug for empati eller at blive hørt og forstået, så opstår der let fjendebilleder. I vores egen frustration / smerte mister vi kontakten til os selv og dermed evnen til at se det menneskelige i modparten.

For mig personligt ligger udfordringen i, ikke at komme til at dømme de mennesker, der med fortsæt gør skade på andre. F.eks. de der har politisk/økonomisk magt som fører vores fælles verden mod noget jeg ikke har lyst til og f.eks. de som bevidst benytter "krigen mod terror" til udføre forfærdelige handlinger hvor hundrede tusinder af uskyldige mennesker bliver slået ihjel i tvivlsomme krige. Empatikrisen ses tydeligt når mennesker bliver enige om at nogle andre er forkerte og at man derfor gerne må behandle dem på måder man ikke selv vil behandles på. Det handler om at få stoppet de spiraler af handlinger, der som en epidemi, blot fører traumer videre mellem mennesker. Det kan vi kun gøre ved at blive bevidste om at træne vores empatiske evne, ved dialog og ved udvisning af mod til være nysgerrige i forhold til alt det vi ikke forstår ved andre mennesker. Alt konflikthåndtering i dag handler om at mødes der, hvor vi er menneskelige. Vi har alle brug for omsorg, respekt, frihed, kærlighed, tryghed osv. også dem vi lige nu ikke kan forbinde os med på et menneskeligt plan.

Back to top