Empatikrisen i samfundet.

Mange af de destruktive mekanismer vi ser i vores samfund i dag sker som konsekvens af det man kunne kalde empatikrisen. Symptomerne på empatikrisen er bl.a den store mængde mennesker, som går ned med stress, danskernes alvorligt høje alkoholforbrug, 460.000 mennesker på lykkepiller, begyndende hate-crimes, racisme, sparken nedad (nu også politikere). Vi er et samfund på afveje. En flok mennesker, som ikke formår at skabe ægte livskvalitet for os selv og hinanden.  De mentale tilstande vi havner i, når vi mangler empati, at blive hørt og forstået koster samfundet milliarder.

Når du bliver mødt af empatisk nærvær oplever du dig mødt, hørt, rummet for det menneske du er, med de reaktioner der foregår i dig lige nu. Empatisk nærvær kan hjælpe os til at skabe kontakt til os selv og kan bidrage væsentligt til heling af psykisk smerte, frustration og vrede.

Mangel på empati når der er brug for det, medfører øget psykisk smerte. Over tid kan ophobet psykisk smerte resultere i ekstreme handlinger hvor man enten gør skade på sig selv eller andre. I den forbindelse vil jeg hævde at der ikke findes ekstremister, men mennesker der i ubærlig psykiske smerte handler ekstremt når deres andre menneskelige muligheder for at blive hørt og forstået er udtømt.

Empatikrisen er også forbundet med måden de store virksomheder i "grove træk" arbejder for at gøre nogle få rigere. De økonomiske systemer vi har i dag (overalt på jorden) bliver ikke benyttet til at dele ressourcer på en fair og hensigtsmæssig måde, de benyttes til at udøve "magt over" både i forhold til enkelte mennesker, men også i forhold til lande, regeringer osv. Hvis vi skal ud af denne empatikrise hvor systemer, regeringer, nationer handler på måder der skader mennesker, skal vi bl.a. have de store økonomiske spillere i ind-og udland til at ændre succeskriteriet fra at have et så stort overskud som muligt til at medskabe en verden som alle fremtidens børn vil være stolte over at arve efter os. Et verdenssamfund der er sustainable på alle planer, fredeligt og stabilt for alle børn. De fleste krige er startet for at redde "nogens" økonomi eller tage nogens ressourcer. Det behøver ikke at fortsætte sådan. Tjek denne video med Foredrag af John Perkins, forfatter til “Confessions Of An Economic Hitman”, i anledning af hans nye bog, “Americas Secret Empire”.

Når vi mennesker har svært ved at dele ressourcer på en fair og hensigtsmæssig måde slyldes det bl.a. at vi har svært ved at forbinde os med det menneskelige hos de andre, som lider under vores valg. Det samme gør sig gældende når vi på forskellig vis, selv eller i grupper, undertrykker, ekskluderer og dømmer andre mennesker der ser verden anderledes end os selv.

Ud over at vi alle render rundt med traumer, som i forskellig grad kan påvirke vores evne til empati så er der andre bemærkelsesværdige faktorer der er værd at tænke over:

1) Ansigtsbehandlinger med botox forhindre eller dæmper evnen til empati, fordi ansigtsmusklerne er en stor del af det system der gør at vi mennesker kan spejle hinandens følelser.

2) Lykkepiller er kendt for at dæmpe den empatiske evne, 460.000 mennesker er på lykkepiller. Lykkepiller er symptombehandling ikke en heling af de psykiske smerter der ligger under. Jeg ønsker at vi som samfund finder bedre måder at hjælpe mennesker ud af psykisk smerte end medicin som ødelægger kroppen. Var vi mon lige så deprimerede før lykkepillen blev opfundet?

Fravær af empati kan medføre at mennesker handler på måder, der skader andre mennesker. De allerfleste mennesker har evnen til empati, men evnen kan reduceres alt efter hvor meget (traumatisk) smerte der er til stede i den der handler. Ofte reduceres evnen til empati meget når vi bliver taget af det der kaldes traumatisk raseri, (traumatic rage), situationer hvor en ydre begivenhed aktiverer et traume i os. Som f.eks. når vores børn gør bestemte ting, og vi pludseligt står og skriger af dem. Traumer er noget vi alle har med os, nogle flere end andre.

I det danske samfund jeg ser jeg også empatikrisen, når én del af befolkningen dømme en anden del ude. Når vi selv er i smerte og frygt (bevidst eller ubevidst) og har brug for empati eller at blive hørt og forstået, så opstår der let fjendebilleder. I vores egen frustration / smerte mister vi kontakten til os selv og dermed evnen til at se det menneskelige i modparten.

For mig personligt ligger udfordringen i, ikke at komme til at dømme de mennesker, der med fortsæt gør skade på andre. F.eks. de der har politisk/økonomisk magt som fører vores fælles verden mod noget jeg ikke har lyst til og f.eks. de som bevidst benytter "krigen mod terror" til udføre forfærdelige handlinger hvor hundrede tusinder af uskyldige mennesker bliver slået ihjel i tvivlsomme krige. Empatikrisen ses tydeligt når mennesker bliver enige om at nogle andre er forkerte og at man derfor gerne må behandle dem på måder man ikke selv vil behandles på. Det handler om at få stoppet de spiraler af handlinger, der som en epidemi, blot fører traumer videre mellem mennesker. Det kan vi kun gøre ved at blive bevidste om at træne vores empatiske evne, ved dialog og ved udvisning af mod til være nysgerrige i forhold til alt det vi ikke forstår ved andre mennesker. Alt konflikthåndtering i dag handler om at mødes der, hvor vi er menneskelige. Vi har alle brug for omsorg, respekt, frihed, kærlighed, tryghed osv. også dem vi lige nu ikke kan forbinde os med på et menneskeligt plan.

BLIV BEDRE TIL EMPATI!

Her har jeg udvalgt nogle områder, som jeg har erfaring med, og som kan øge vores evne til empati. Rækkefølgen er tilfældig!

  • At blive mødt med empati, når vi selv har brug for det!
  • Processen Ikkevoldelig Kommunikation / Girafsprog (hvis undervisningen er givet af nogen, der har forstået dybden)
  • Meditation, Mindfulness
  • Mental træning / empati-coaching
  • Personligt udviklingsarbejde (f.eks. terapi, kropsterapi)
  • Kropsligt arbejde (f.eks. Yoga og motion)
  • Alle processer, som tydeliggør at ansvaret for vores reaktioner ligger hos os selv (NLP, Systemisk tilgang, m.v)
  • Arbejde med The Work.

Om empatisk kapacitet

Forestil dig at din krop er en beholder. Når beholderen er fyldt op med psykisk smerte, fysisk smerte, vrede, fortvivlelse, sorg, stress eller andre ubehagelige følelser, svækkes evnen til empati. I pressede situationer bliver vores beholder fyldt så meget op, at vi mister kontakten til os selv - vi er så at sige ude af os selv og fanget af sindets stormvejr. Når vi er i følelsernes vold, lukkes der på samme tid af for empatisk kontakt til os selv og til andre. Så alt der kan hjælpe os tilbage til os selv, eller hjælpe os til at forblive i os selv, vil øge evnen til empatisk kontakt.

Jo mere vi er overtaget af følelser, reaktioner og tanker, desto mindre evne til empati.

Variabel evne til empati

Generelt varierer vores evnen til empatisk kontakt fra situation til situation. Når vi ikke selv er indblandet i det, der får den anden til at reagere, er det en del nemmere at være empatisk nærværende, end hvis vi selv er indblandet i noget, der gensidigt forvolder frustration, smerte, vrede m.v.

Hvis vi gerne vil øge vores evne til empatisk kontakt generelt og i pressede situationer f.eks. konflikter, handler det bl.a. om om at skabe plads i vores "beholder", skabe "luft" (træk vejret og tæl til 10) mellem trigger og reaktion og hjælpe vores mentale system til ro og genfinde kontakten til os selv.

Min erfaring er at det hurtigst opnås ved selv at modtage empati - at blive lyttet til i empatisk nærvær. Man kan også godt give sig selv empati ved bl.a. at forbinde sig med egne følelser og behov, men det forudsætter for de fleste noget træning med f.eks. Girafsprog.

 

 

 

Hvad empati ikke er!

I vores kultur er der ikke tradition for at lære, hvordan man "gør" empati. I stedet har de fleste af os lært andre former for kommunikation, som vi benytter, når vi gerne vil hjælpe andre.

Måske prøver vi at hjælpe ved at komme med løsninger på de andres problemer eller prøver at bringe dem væk fra smerten ved at pege på en positiv sidegevinst eller sammenligne med nogen, der har det meget værre.

Det kan alt sammen være brugbar kommunikation, hvis tidspunktet er rigtigt, men hvis behovet er empatisk kontakt, så vil disse måder at kommunikere på ikke støtte personen.

De følgende eksempler har en tendens til at bryde den empatiske kontakt og trække fokus væk fra den, der er i smerte, og tilbage til den der gerne vil hjælpe. Dette brud af empatisk kontakt kan gøre det endnu mere sårbart at få talt om de udfordringer, der er i spil.

Empati er generelt ikke at:

  • give gode råd:  Kunne du ikke bare..., du skulle tage at..., jeg synes, at du skulle..
  • berolige: Det er ikke så slemt, du har gjort det så godt, du kunne.......
  • opmuntre: du skal ikke være ked af det, du har på alle mulige måder et godt liv
  • aflede: kom, lad os gå i biffen, så glemmer du det nok
  • sympatisere: jeg forstår dig fuldstændig, og jeg har det på samme måde
  • sammenligne: tænk på dem i fattige lande - de............
  • undervise: du kommer til at lære en hel masse af denne oplevelse
  • fortælle historier: jeg kommer i tanke om dengang ...........
  • overtrumfe: årh, det er ingenting, bare vent til du hører, hvad jeg har været ude for
  • medlidenhed: nå, din stakkel.
  • stiller spørgsmål: hvor jeg stiller spørgsmål for at tilfredsstille min nysgerrighed
  • sammensværgelse: Ja, det er altid sådan, det er med......., ja, han er også virkelig..............

    Listen er inspireret af Marshall B. Rosenbergs arbejde omkring Compassionate Communication (ikkevoldelig kommunikation / girafsprog)

 

EMPATI - hvad er det?

empati 240Empati kaldes også indlevelse eller indføling. Når vi mennesker, store som små, oplever følelsesmæssig smerte, er ude af os selv, vrede, angste, bekymrede eller f.eks. deprimerede, kan empati være noget af det, vi har allermest brug for. 

Bliver vi mødt med empati, når vi har brug for det, oplever vi i mange tilfælde, at den følelsesmæssige reaktion stilner af på en helende og forløsende måde. Det er som at blive hjulpet tilbage til sig selv.

At tilbyde empati er at stille sit nærvær til rådighed på en måde, hvor der opstår kontakt på et dybere plan. Det forudsætter, at vi er villige til at følge med den anden ind i den andens univers og følelsesliv. Empatisk kontakt kan opnås i fysisk samvær men også på telefon eller f.eks. skype.

 

Herunder er en kort film med ord af Brené Brown,  der meget præcist fortæller noget om empati og forskellen mellem empati og én af de andre kommunikationsformer - sympati.

 
 


 
 

EMPATI ... er det noget vi har brug for?

Ja, når vi mennesker, store som små, oplever følelsesmæssig smerte, er ude af os selv, angste, bekymrede, deprimerede eller noget andet, kan empati være noget af det, vi har allermest brug for.

Hvis vi gennem livet hovedsaligt blev mødt på en empatisk måde, ville vi i langt højere grad opleve os som hele mennesker. Vores selvopfattelse er defineret gennem spejling i andre, og hvis det spejl gennem empati viser mig, at jeg er 100% ok, lige præcis sådan som jeg er eller har det, så er der gode betingelser for dannelse af stort selvværd og selvaccept. At have kontakt ind til sig selv er en forudsætning for at kunne være i empatisk kontakt med andre.

Hvis vi alle gennem vores opvækst og skolegang blev trænet i at mærke os selv og selv opleve empatiens helende og forbindende kraft, er jeg helt overbevist om, at der ville være langt mindre psykisk sygdom og mindre vold i vores samfund. Vores eksistens er defineret gennem spejling i andre, og hvis det spejl viser mig, at jeg er 100% ok med hele mit indre følelsesliv, så er betingelserne for et solidt personligt ståsted i livet meget stort = selvværd og selvaccept. Empati er det, der binder mennesker og fællesskaber sammen, og det er det, der skaber social forståelse.

Hvordan opstår evnen til empati?

Vores grundlæggende evne til empati og evnen til at leve os ind i andres liv og følelsesliv er en evne, vi først og fremmest tilegner os gennem den tidlige kontakt med vores primære voksne. Hvis vores primære voksne især i den tidlige barndom ikke formår den empatiske kontakt, er der risiko for at vores empatiske evne udvikles i mindre grad eller måske slet ikke. Manglende evne til empati kan også opstå pga. neurologiske og genetiske forhold, der kan forstyrret den normale udvikling af empati.

FRA GYLDENDALS STORE:
empati, indføling i en person eller andet levende væsen, ofte i følelsesbetonede situationer; evne til at indleve sig i og sætte sig i en andens sted. I den empatiske proces bliver vi enten ført med i den andens sindstilstande eller deltager selv aktivt i forsøget på at identificere os med dem og derigennem forstå vedkommende. Den empatiske indlevelse er således en del af grundlaget for social forståelse, ikke mindst hvad angår nonverbal kommunikation mellem fx forældre og børn.

 

Underkategorier

Back to top